BEDRE FOTOGRAFIER


Fotoråd
Casper Tybjerg

Nikon ambassadør Casper Tybjerg giver dig 5 gode råd, der gør dig til en bedre fotograf
Timm Vladimir

Timm Vladimir giver dig nede på jorden råd, der booster dine fotoresultater
Blive en bedre fotograf
Nikons mission er at gøre danskerne til bedre fotografer! Ikke kun med at tilbyde det bedste inden for digitalt fotoudstyr, men også at give tips og ideer til, hvordan udstyret bliver udnyttet mest optimalt.
Til det formål tilbyder vi først og fremmest vores kurser under Nikon School. Vi har i dag kurser til både COOLPIX og spejlreflekskamerabrugere og det til både familiefotografen, entusiasten og den professionelle bruger.
Udover kurser har vi oprettet Nikon Galleri, hvor vi indtil videre har 4 dygtige fotografer, som låner os deres billeder, kommer med gode råd om teknikker og fortæller om baggrundshistorien da billedet blev taget. Vi kalder det billeder med sjæl! De 4 fotografer, der i øjeblikket er tilknyttet er Morten Rygaard, Casper Tybjerg, Morten Hilmer og Christina Bergdahl.
Sitet her er kun begyndelsen på også at bruge online mediet mere til at gøre danskerne til bedre fotografer. Vi starter her med at give dig 5 gode fotoråd fra henholdsvis Casper Tybjerg og Timm Vladimir samtidig med, at du kan blive inspireret af deres billeder. Derudover kan du se de to miniprogrammer ”Foto i focus”, vi har sponsoreret til TV – læn dig tilbage og nyd billederne i program 1 og hør, hvorfor Casper Tybjerg foretrækker spejlreflekskameraets mange muligheder i program 2. Læs også om Nikon Galleriet og Nikon School.
Vi håber at have inspireret dig til at tage billeder og mange billeder! Så du kan opleve de mange øjeblikke igen og igen.
Nikon Danmark
Nikon School
Nikon School har til formål at træne Nikon brugere i deres kamera for at kunne udnytte kameraernes funktioner mest optimal. Der findes kurser til både familiefotografen, entusiasten og den professionelle fotograf og ved køb af et COOLPIX eller et af de små spejlreflekskameraer (D40(x), D60, D80) følger der et gratis 2 timers introduktionskursus med til en værdi af kr. 595,-.
Derudover tilbyder vi betalingskurser i form af Dschool Advanced, som er til lidt mere øvede brugere samt PROschool til professionelle fotografer og erhvervsfotografer.I efteråret lancerer vi derudover en workshop for professionelle brugere, hvor der er indlagt en masse praktiske øvelser.
Alle vores kursusledere er fuldt uddannet i Nikon kameraernes mange funktioner. De er entusiaster og professionelle fotografer, der fælles for dem alle, har fotograferet i mange år og er meget øvede Nikon brugere.
Du kan læse mere om de enkelte kurser og tilmelde dig her:
Nikon School
Nikon Galleriet
Nikon galleriet er helt unikt for Nikon Danmark. Det er her vi viser billeder fra nogle meget dygtige Nikon fotografer. I øjeblikket ligger der billeder fra:

Casper Tybjerg
Professionel fotograf og
Nikon ambassadør
Morten Rygaard
Professionel fotograf og
Nikon ambassadør
Morten Hilmer
Nikon fotograf
Christian Bergdahl
Nikon fotograf
Det fantastiske ved fotograferne er, at de ikke bare beskriver, hvilke funktioner de har brugt, da de har taget billedet, men også hele oplevelsen og tankerne bag deres komposition. Det er billeder med sjæl.
Er du interesseret i at se billederne, så klik ind på Nikon Galleriet
Bedre billeder med Casper Tybjerg
Casper Tybjerg
Professionel fotojournalist og dykkerleder. Uddannet B.Sc. i biologi ved Aarhus Universitet. I 2001 blev Casper kåret som årets bedste naturfotograf i Danmark. Dengang var han kun 24 år gammel.
Du kan læse mere om Casper og hans egen Fotoskole på www.ttf.dk

1. Brug manualen
Dit kamera bliver leveret med en fyldig manual. Den skal ikke lægges på hylden, da den indeholder et væld af informationer, der er relevante for netop dit kamera. Hav altid manualen med i tasken, når du er ude at tage billeder. Den kan give dig svar, hvis der pludselig opstår spørgsmål.
2. Start med begyndelsen
Dit spejlreflekskamera giver dig en masse muligheder, men lad være med at prøve på for meget på en gang. Hvis man har for travlt, er der stor risiko for at blive frustreret. Start med at stille dig selv en afgrænset opgave, fx at tage et godt billede af en blomst. Når den første opgave er løst, kan du gå videre med den næste, fx at tage et godt portræt
3. Få erfaring
Når du har lært kameraet at kende, er det en fordel at prøve det af i mange forskellige situationer. Indendørs og udendørs. På skovturen og ved stranden. Med og uden blitz. Du vil få forskellige erfaringer afhængigt af hvor og hvad du fotograferer. Skriv evt. disse ned og bliv dermed hurtigt dygtigere

4. Brug billederne
Det tager ikke lang tid at skabe sig overblik over mange digitale billeder på en computer. Desværre er der mange, som aldrig rigtig får brugt billederne til noget. Sørg for at få nogle af dine billeder op på væggen derhjemme. Du kan enten selv printe dem eller få fotohandleren til det. Flotte billeder skaber fornyet fotoglæde.

5. Søg inspiration
Internettet, bøger, magasiner og andre medier bugner af informationer omkring digital fotografering. Find ny viden, bliv inspireret og gå så ud for at prøve det af i virkeligheden. Du vil også kunne få masser af inspiration ved at opsøge andre fotointeresserede og høre om deres erfaringer. Sidst, men ikke mindst, er der muligheden for at deltage i fotokurser.

5 gode råd fra Timm Vladimir
Timm Vladimir
Timm Vladimir er nok bedst kendt som skuespiller, men har fotograferet i mange år og er i dag professionel fotograf. Han har lavet rejseprogrammer på TV og tager i dag også ud og holder foredrag om fotografering.
Du kan læse mere om Timm og hans foredrag på www.globaleye.dk

1. Hav altid dit kamera med!
Sørg ALTID for at have dit kamera på dig.Hver eneste gang, du lader kameraet blive hjemme, kan du være sikker på at de bedste motiver og situationer opstår lige for næsen af dig. Murphys lov gælder også fotografer.

2. Tænk enkelt!
Prøv at tænke i "ikonbilleder". Du behøver ikke have hele stranden og alle badegæsterne med i ét billede. Måske er en enkel muslingeskal lige så sigende.

3. Tag mange billeder!
Det koster ikke ekstra at tage ekstra - det er det skønne ved digitale billeder. Det er bestemt ikke altid det første billede, der er det bedste. Men husk altid kun at vælge de bedste ud til lysbilledeshowet.. Ingen kan holde ud at se 400 billeder fra en weekendtur til Gardasøen!

4.Tænk anderledes og leg med grænserne!
Bryd reglerne. Når du har en fornemmelse af grundteknikken, har du en base, hvorfra du kan lege videre med dine egne ideer. Så tænk ud over det gængse; gør det modsatte og se hvad der sker. Leg med fokus, med bevægelse, med det abstrakte. Det er sådan, de bedste billeder opstår.

Home

