var antalbilleder=10;
var copy='© Copyright Casper Tybjerg';
var introcasen='Besøg hos beduinerne
Lun, saltholdig ørkenluft strømmer ind over land fra Rødehavet, der strækker sig så langt øjet rækker. Det blæser ret kraftigt, og vinden slikker rundt om hjørnerne på landsbyens simple hytter. Sceneriet minder om en spøgelsesby fra det Vilde Vesten, og John Wayne ville umiddelbart passe godt ind i billedet. Men disse hytter ligger ved havet og er bygget af det drivtømmer, beduinerne kan indsamle langs kysten. Det hullede vasketøj, der blafrer i vinden, vidner om menneskelig tilstedeværelse. Alligevel er der ikke en person at se.
For cirka et halvt år siden havde Nikon ambassadør Casper Tybjerg den utrolige oplevelse at være blandt de første nogensinde til at stifte kontakt med en gruppe beduiner. Der lever mange beduiner langs Rødehavets kyster, bl.a. i Egypten og Sudan, men de familier, som Casper besøgte sammen med sine venner og kolleger, har levet i et svært tilgængeligt område og stort set afskåret fra omverdenen. Indtil nu.
Et års planlægning og indhentning af tilladelser lå forud for rejsen. Ud over to kufferter med kameraudstyr skulle der bruges to firehjulstrækkere, lokalkendte chauffører, brændstof, masser af proviant, en fuldt udrustet teltlejr og en tolk. Gennem tolken fik Casper og hans kolleger mulighed for at kommunikere med beduinerne. Samtalerne afslørede, at beduinerne aldrig tidligere er blevet fotograferet.
Nu, et halvt år efter hjemkomsten, er de store oplevelser ved at være bundfældet. I dette fotonyhedsbrev fortæller Casper om det spændende projekt, der for øvrigt var den første opgave, han løste med Nikons populære kameraer D3 og D300. På grund af forbedrede batterier og kapacitet på hukommelseskort gennemførte Casper denne opgave uden at have adgang til PC og uden at lade batterierne op en eneste gang.
Se de fascinerende billeder og husk at glæde dig over det faktum, at hele verden ikke er opdaget og kortlagt endnu.
';
var overskriften='Casper Tybjerg hos beduinerne';
var fotograf='
Casper Tybjerg
Professionel fotojournalist og dykkerleder. Uddannet B.Sc. i biologi ved Aarhus Universitet.
Casper Tybjerg leverer fotos til en lang række danske og udenlandske medier. Ud over Norden har hans billeder været publiceret eller udstillet i lande så forskellige som Tyskland, Frankrig, England, Holland, Belgien, Italien, Portugal, Polen, Schweiz, Rusland, Japan, USA, Chile, Tanzania, Kenya, Costa Rica, Australien og New Zealand.
I 2001 blev Casper kåret som årets bedste naturfotograf i Danmark. Dengang var han kun 24 år gammel. Han har siden da skrevet fem bøger, bl.a. om fotografering.
For at kunne løse sine opgaver på tilfredsstillende vis skal Casper have detaljeret, teknisk indsigt i det udstyr, han vælger at anvende. Han skal have fuldstændig kontrol over udstyret, og har øvet sig i fotografiske teorier og blandet dette med praktiske udfordringer i næsten ti år for at nå frem til sin egen stil.
Læs mere om Casper på www.ttf.dk
';
var overskrift= new Array(30);
overskrift[1]='Byen er rømmet ';
overskrift[2]='Den første kontakt';
overskrift[3]='En by af drivtømmer';
overskrift[4]='Fiskeri med håindkraft';
overskrift[5]='Klar til en tur på havet ';
overskrift[6]='Lykken er lunefuld';
overskrift[7]='Beduinpigen';
overskrift[8]='Møde med Sheik Muhammed';
overskrift[9]='Lejr i natten';
overskrift[10]='En hyldest til ørkenen';
var beskrivelse= new Array(30);
beskrivelse[1]='Der er meget stor forskel på at tage billeder i områder, hvor der af og til kommer turister eller andre rejsende, og helt jomfruelige områder som dette. Hvis der er turister, kan man næsten være helt sikker på, at det er relativt nemt at skabe kontakt, og at de lokale gerne stiller op til fotografering. Til gengæld vil måske bede om penge, mad eller andet til gengæld. Det skete ikke på denne opgave.
Da vi nærmede os beduinlandsbyerne kunne vi se gennem kikkerterne, at der var livlig aktivitet. Da vi kom helt frem til byen, var den dog rømmet for mennesker. Vi kan ikke vide, hvad beduinerne har troet om os, men at se, de på denne måde gemte sig væk i hytterne, som om vi kom fra en anden planet, er for mig et bevis på, at vi virkelig var de første på stedet. Det tog flere timer, før beduinerne var kommet ud og de normale rutiner blev genoptaget. Men det var kun børn, unge og mænd, vi fik lov at hilse på. Kvinderne mødte vi aldrig.
'+
'Teknik:
'+
'Budskabet på dette billede er naturligvis, at jeg er helt alene i beduinbyen, der få minutter tidligere var fyldt med liv. Jeg har forsøgt at skabe en ’cowboy ankommer alene til en by i det Vilde Vesten’ atmosfære og det er helt bevidst, at jeg har min egen skygge med på billedet. Når man fotograferer i hårdt, direkte lys som her, skal man altid tænke over hvor lyskilden, i dette tilfælde solen, befinder sig. Det er nemlig afgørende for hvordan skyggerne kommer til at opføre sig på billedet.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 24-70 mm (på 24 mm)
Blænde: f/11
Lukkertid: 1/320 sek.
ISO: 200
';
beskrivelse[2]='Børnene er altid de første, der vil komme løbende fremmede i møde. Nysgerrighed er en del af menneskets natur, men børn har ikke som voksne de samme mentale begrænsninger for at stifte kontakt. De har hverken hørt historier, fordomme eller rygter, der kan puste til angsten for det ukendte.
Blandt andet derfor var det naturligvis børnene, der blev de første, vi stiftede kontakt med. Det første møde foregik i et stille og roligt tempo, hvor vi meget langsomt, men sikkert, bevægede os tættere og tættere på. Undervejs stoppede vi op flere gange og forsøgte at etablere kontakt ved at vinke, smile og tale til børnene. Når de virkede tilpas afslappede, rykkede vi lidt tættere på. Til sidst sad vi helt henne ved børnene og tog billeder af dem. Da vi viste børnene billederne af dem selv på kameraernes LCD-skærme, vandt vi deres tillid. Det var naturligvis en meget stor oplevelse for dem at se sig selv på sådan et apparat, og derfor de løb straks af sted for at hente flere venner. Et kamera kan på den måde være et fantastisk redskab, når man skal etablere kontakt på tværs af kulturelle og/eller sproglige barrierer.
'+
'Teknik:
'+
'Jeg har anvendt et vidvinkelzoom-objektiv, fordi jeg som udgangspunkt ikke vidste, hvad situationen ville udvikle sig til. Her har vi brugt lang tid på at nærme os børnene, og der er opstået en fortrolighed mellem dem og os, som gør det muligt at fotografere. På billedet ses beduinernes børn, som med stor sandsynlighed bliver fotograferet for første i gang i deres liv. Fotografen på billedet er min gode kammerat og kollega fra England, Ben.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 24-70 mm (på 27 mm)
Blænde: f/2.8
Lukkertid: 1/4000 sek.
ISO: 200
';
beskrivelse[3]='Det var dybt, dybt fascinerende at besøge beduinerne, der levede under meget simple levevilkår. Deres huse var bygget af drivtømmer, og de levede hovedsageligt af fisk, som de selv fangede i havet. Husene var skæve og fyldte med revner, men beduinerne havde gjort deres bedste for at holde dem sammen. Det blæste næsten konstant, og vinden fandt i de fleste huse ind gennem sprækker i væggene. Disse huse havde ikke holdt mange måneder under Skandinaviske vejrforhold, men beduinerne lever et sted i verden, hvor der kun meget sjældent falder nedbør og hvor vejret i det hele taget er meget stabilt.
'+
'Teknik:
'+
'Med dette billede er det vigtigt for mig at etablere scenen for beduinernes tilværelse. Havet, beduinernes levebrød, ses i baggrunden. Husenes meget simple opbygning fremgår også tydeligt af billedet. De blå inskriptioner på husene, som jeg til dato ikke har nogen anelse om betydningen af, skaber en mystisk atmosfære, som er med til at viderebringe budskabet om, at vi nu er meget, meget langt væk hjemmefra. Nederst i højre hjørne af billedet ses en nysgerrig beduindreng, som sidder oven på en bunke fiskegarn. Alle elementer i billedet er med andre ord af stor betydning for beduinernes liv.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D300
Objektiv: 70-200 mm VR (på 190 mm)
Blænde: f/2.8
Lukkertid: 1/8000 sek.
ISO: ISO 320
';
beskrivelse[4]='Livet som beduin er ikke altid nemt. Vi fandt aldrig ud af hvor mange år gamle familiernes overhoveder var. De kunne være alt mellem 40 og 80 år, men da sol, saltvand og konstant vind slider på kroppen, var den præcise alder meget svær at gætte sig frem til.
Dette blev understreget, da en af mændene ville demonstrere for os, hvordan de skaffede mad til familierne. Havet er den altdominerende fødekilde, og der fiskes enten fra simple både eller med håndkraft. Ved sidstnævnte metode går mændene rundt med saltvand til hoften og spreder garn i vandet. Herefter går de i en cirkel og strammer til sidst garnet an, så eventuelle fisk bliver fanget i midten. Processen tager ikke mange minutter, og gentages hele dagen eller længe nok til, at der er fanget fisk til hele familien. Det var tydeligvis hårdt arbejde. Flere af de ældre mænd havde problemer med dårlig ryg og var generelt dårligt gående.
'+
'Teknik:
'+
'På dette billede har jeg bevidst placeret mig, så jeg har solen lige i ryggen. Eftermiddagslyset er med til at give den ældre herre, som demonstrerede sit fiskegarn, en varm glød i ansigtet. Bemærk hans vejrbidte ansigt og det lasede tøj. Begge dele vidner om en hård tilværelse.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D300
Objektiv: 70-200 mm (på 140 mm)
Blænde: f/2.8
Lukkertid: 1/4000 sek.
ISO: 200
Eksponeringskompensation: -0,7 EV
';
beskrivelse[5]='Ikke al beduinernes fiskeri foregik til fods. De byggede selv simple både, som gav dem mulighed for at bevæge sig længere ud fra kysten og fiske på de koralrev, som befinder sig derude. Her på billedet er beduinerne ved at gøre klar til sådan en fisketur, men middagsheden er voldsom, og der er ikke megen energi. Bemærk hvordan den ene beduin kommer gående med fiskegarnet.
'+
'Teknik:
'+
'Dette billede er eksponeret i meget kraftigt modlys. Der er foretaget en standard lysmåling (matrix), men jeg har anvendt eksponeringskompensation til at gøre billedet en anelse mørkere, end kameraets egen lysmåler foreslog. Jeg har anvendt et teleobjektiv og en telekonverter for at trække baggrunden (horisonten) så tæt på fiskerne som muligt. Der var meget lavvandet, men det morsomme ved billedet er, at det nærmest ser ud som om den ene beduin går på vandet. Selvom beduinerne lever meget langt væk fra os og har helt andre traditioner, kan de dog ikke gå på vandet.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 300 mm (600 mm)
Blænde: f/8
Lukkertid: 1/4000 sek.
ISO: 200
Telekonverter
';
beskrivelse[6]='Man skal passe meget på med at dømme folk til at være mindre lykkelige bare fordi, de ikke har lige så mange ressourcer til dagligt som en selv. Efter nogle dage sammen med beduinerne begyndte vi at komme helt ind bag facaden. Deres tilværelse står som en skærende kontrast til vores egen, men ikke kun i negativ forstand.
Vi lagde specielt mærke til hvordan børnene så ud til at trives. De har en stille og rolig hverdag ved vandet, hvor der både er plads til leg, grin og lærerige udfordringer. At dømme efter deres kropsbygning fik de nok at spise. De er altid sammen med familien, søskende og deres venner. Vejret er som regel godt og de bor på en grund, der ville koste spidsen af en jetjager, hvis den lå ud til Øresund. Tilværelsen går med at lege, hjælpe familien og lære håndværk af de ældste. Tilsyneladende en lykkelig tilværelse med masser af frihed og tid med familien. Her er ingen mobning, mobiltelefoner eller modetøj. Tænk engang over det.
'+
'Teknik:
'+
'Nøjagtigt ligesom børn alle andre steder i verden, leger også beduinernes børn temmelig vildt. Ofte går det meget hurtigt, hvilket gør det til en stor udfordring at følge med, når man er fotograf. Jeg har valgt at placere mig lidt på afstand med et telezoomobjektiv og at anvende en meget hurtig lukkertid for at fryse alle bevægelser fast.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 70-200 mm (på 200 mm)
Blænde: f/2.8
Lukkertid: 1/6400 sek.
ISO: 200
';
beskrivelse[7]='Man kan opleve en skyfri solnedgang og –opgang stort set hver dag i ørkenen. En af beduinerne fortalte os, at der kun var faldet regn to gange i mere end et år. Den sidste aften vi havde tilbage på i landsbyen, blev lyset helt fantastisk flot.
De unge beduinpiger var modsat drengene stadig lidt forlegne og holdt sig generelt på afstand. Det var utroligt svært at komme i nærheden af dem og ikke mindst at forklare, hvad formålet med vores tilstedeværelse og kameraerne var.
Men jeg ville rigtig gerne have et portræt af en af dem, så jeg ikke udelukkende kom hjem med billeder af drenge og mænd. Jeg havde lagt mærke til, at netop denne pige ofte kom lidt tættere på end de andre. Derfor tog jeg chancen og spurgte hende (med håndtegn) om lov til at tage et portræt. Pigen var indehaver af et par ravfarvede og fantastisk smukke øjne, som jeg vidste, ville egne sig godt til at blive afbilledet i den lave aftensol. Hun så ud til at forstå mine intentioner og var først genert og lidt afvisende, men pludselig skete der noget. Hun mobiliserede alt sit mod, kiggede ind i objektivet og sendte et genert smil. Jeg skød straks 5-6 billeder og synes, at netop dette portræt er meget stærkt. Ikke mindst fordi jeg ved, hvor meget det krævede af hovedpersonen.
'+
'Teknik:
'+
'Jeg har den lave aftensol i ryggen og opnår derved et smukt og jævnt fordelt lys over pigens ansigt. Jeg har anvendt et meget lille blændetal for at sløre baggrunden så meget som muligt, og derved lægge fokus på netop det, billedet handler om.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 70-200 mm (på 140 mm)
Blænde: f/2.8
Lukkertid: 1/4000 sek.
ISO: 250
';
beskrivelse[8]='På vores lille ekspedition til ørkenen var jeg en af dagene heldig nok til at blive inviteret inden for hos selveste sheiken i landsbyen. Hans navn var Muhammed, og han boede i landsbyens fornemste hus. Gennem vores tolk havde jeg rig mulighed for at tale med ham om ligheder og forskelle i vores kulturer. Man kunne skrive en hel bog om de mange forskelle, men der var også en god portion ligheder. Fx syntes vi begge to, at det var spændende at mødes og vi synes begge, at det var interessant at høre den anden fortælle om sit syn på livet.
Hvad byder man uventede gæster? I vores verdensdel ville svaret sandsynligvis være kaffe, men beduinerne serverer te med masser af sukker. Det smagte særdeles fremragende. Samtalen blev både lang og interessant, hvilket måske var årsagen til, at sheiken til sidst inviterede sin fætter med til selskabet. Han ses længst til venstre, imens herren i baggrunden var vores venlige og meget dedikerede chauffør. Adskillige kopper te senere skiltes vi som venner og lidt klogere på hinandens tilværelser.
'+
'Teknik:
'+
'Billedet er lavet ved hjælp af kameraets indbyggede selvudløser. Jeg placerede kameraet på gulvet, foretog en lysmåling, trykkede på eksponeringsknappen og gik derefter tilbage til min plads. Sheiken, der flere gange i sit liv havde været uden for området og i kontakt med den vestlige verden, ville gerne trykke hænder på billedet. For som han sagde: ”sådan gør præsidenterne altid”.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 14-24 mm (på 14 mm)
Blænde: f/5.6
Lukkertid: 1/50 sek.
ISO: 2500
Selvudløser
';
beskrivelse[9]='Vi gjorde os store anstrengelser for at besøge, skabe kontakt til og kommunikere med beduinerne uden at påvirke dem mere end højst nødvendigt. Blandt andet derfor var vores egen lejr placeret mange kilometer væk fra beduinernes landsby. Hver eftermiddag kørte vi til teltlejren og overnattede der. Næste morgen kørte vi ind til beduinerne for om eftermiddagen at køre bort igen. Sådan fortsatte rytmen. Dette billede er taget en sen aften, hvor vi er kommet tilbage til vores egen lejr. Jeg havde haft en fantastisk fotodag, og kunne fornemme, at der lige var et ekstra billede i kameraet. Det valgte jeg at bruge på vores firehjulstrækker.
'+
'Teknik:
'+
'Der er kulsort om natten i en ørken. Der er for øvrigt også overraskende køligt. Den stjernehimmel, man kan opleve derude, kan ikke sammenlignes med nogen stjernehimmel, jeg har set andre steder i verden.
Jeg placerede kameraet på et stativ og lavede en meget lang eksponering. Der er kun to lyskilder på billedet. Den ene er stjernerne, som tydeligt ses på himlen. Den anden er den lille lampe, der sidder i loftet inde i firehjulstrækkeren. På grund af den meget lange eksponeringstid ’tegner’ den lille pære, der knapt nok var synlig for det blotte øje, et meget kraftigt lys omkring bilen.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 14-24 mm (på 14 mm)
Blænde: f/2.8
Lukkertid: 30 sekunder
ISO: 200
Selvudløser
';
beskrivelse[10]='Hvis man flyver hen over en ørken, vil den synes uendeligt monoton og måske endda fjendtlig. Når man kører ind i en ørken, gør det samme sig gældende. Det er ikke unaturligt at undre sig over, at nogen kan leve her. Ikke desto mindre lever der mennesker, dyr og planter i eller i nærheden af de fleste af Klodens ørkener.
Ekspeditionen til beduinernes ørken ved Rødehavet lærte mig mange ting. Jeg levede mig så meget ind i deres liv og i min opgave om at dokumentere deres tilværelse, at det tog mig flere dage at ’ankomme’ mentalt til vores egen verden igen. Jeg har valgt at slutte dette fotonyhedsbrev af med et landskabsbillede, der skal opfattes som en hyldest til det smukke i en ørken.
'+
'Teknik:
'+
'Billedet er taget med et teleobjektiv i solnedgangen. For at få lyset til at fordele sig helt rigtigt, har jeg anvendt eksponeringskompensation og underbelyst billedet to hele blænder (= ret meget).
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'Kamera: D3
Objektiv: 300 mm (600 mm)
Blænde: f/10
Lukkertid: 1/6400 sek.
ISO: 200
';