var antalbilleder=9;
var copy='© Copyright Casper Tybjerg';
var introcasen='Mikrofotografi – det mindste i fokus
Et kamera er meget mere end blot et kamera. Et kamera giver blandt andet mulighed for at vise andre mennesker motiver, de aldrig før har set. Det er filosofien bag mikrofotografering, som er emnet for dette galleri.
Vi har bedt vores ambassadør Casper Tybjerg om at bryde grænserne for hvor tæt man kan komme på sine motiver. Makrofotografering (optagelse af nærbilleder) er en utrolig populær aktivitet. Under normale omstændigheder er der imidlertid grænser for, hvor tæt man kan komme på sine motiver. Bevæbnet med et dedikeret makroobjektiv, dvs. et objektiv som er specielt designet til at yde perfekte resultater ved næroptagelser, kan man lave flotte billeder af sommerfugle, blomster og lignende. Men hvad nu hvis man gerne vil endnu tættere på? Eller hvad nu hvis man skal arbejde med motiver, der er endnu mindre end en sommerfugl? Mikrofotografering starter i den forbindelse hvor makrofotograferingen møder sin begrænsning.
Vi udrustede Casper Tybjerg med specialudstyr til mikrofotografering; mellemringe (3 x PK-13), bælgudstyr (PB-6 + PB-6D), mekanisk fokusudstyr (PG-2), omvendering (BR-2A), adapter (BR-5) og to trådudløsere (MC-30 og MC-36). Derefter bad vi ham om at vise, hvad han kunne præstere ved hjælp af dette udstyr. I kombination med ovenstående har han anvendt et fast vidvinkelobjektiv (20 mm), som monteres omvendt på bælget ved hjælp af omvende- og adapterringen. Alle billeder er lavet fuldmanuelt, og blænden indstilles på objektivet. Casper har selv udviklet et system til belysning bestående af elementer fra vores populære CLS-system (2 x SB-800 og 2 x SB-900), studielamper og fast lys.
Vi forventede os meget af Casper, men vi blev alligevel mildest talt imponerede over resultaterne, da vi så dem.
Det særligt fascinerende er, at Casper har fundet motiver, der er en del af de fleste danskeres liv, men fremstillet dem på en ny måde. Velkommen til din egen verden, som du sikkert aldrig før har set den. Helt tæt på. Nyd Caspers fantastiske billeder og læs den inspirerende og lærerige tekst, han har skrevet om hvert af dem.
';
var overskriften='Casper Tybjerg - Mikrofotografi ';
var fotograf='
Casper Tybjerg
Nikon ambassadør. Professionel fotojournalist og dykkerleder. Uddannet B.Sc. i biologi ved Aarhus Universitet.
Casper Tybjerg leverer fotos til en lang række danske og udenlandske medier. Han har gjort det til sit mål at kunne arbejde med sine kameraer i alle tænkelige miljøer. Ud over Norden har hans billeder været publiceret eller udstillet i lande så forskellige som Tyskland, Frankrig, England, Holland, Belgien, Italien, Portugal, Polen, Schweiz, Rusland, Japan, USA, Chile, Tanzania, Kenya, Costa Rica, Australien og New Zealand.
I 2001 blev Casper kåret som årets bedste naturfotograf i Danmark. Dengang var han kun 24 år gammel. Han har siden da skrevet otte bøger, bl.a. om digital fotografering.
For at kunne løse sine opgaver på tilfredsstillende vis skal Casper have detaljeret, teknisk indsigt i det udstyr, han vælger at anvende. Han skal have fuldstændig kontrol over udstyret, og har øvet sig i fotografiske teorier og blandet dette med praktiske udfordringer i mere end ti år for at nå frem til sin egen stil
Læs mere om Casper på www.ttf.dk
';
var overskrift= new Array(30);
overskrift[1]='Kuglepennen';
overskrift[2]='Mariehønen';
overskrift[3]='Regnklægen';
overskrift[4]='Springedderkoppen ';
overskrift[5]='Bænkebideren';
overskrift[6]='Stankelbenet';
overskrift[7]='Sporehuset ';
overskrift[8]='Efteråret';
overskrift[9]='Drabet ';
var beskrivelse= new Array(30);
beskrivelse[1]='Der er mange udfordringer forbundet med at lave ekstreme næroptagelser. Den primære er den meget begrænsede dybdeskarphed, man har til rådighed. Dette billede har jeg udvalgt for til en start at illustrere problematikken omkring dybdeskarphed. På billedet ses den yderste del af en kuglepen, nemlig den lille kugle som kører rundt og fordeler sværten, når man skriver eller tegner. Bemærk at dybdeskarpheden ikke er meget større end den synlige del af kuglens overflade. Det betyder i praksis, at dybdeskarpheden er omkring en halv millimeter.
'+
'Teknik:
'+
'Dette billede er en studieoptagelse. Kuglepennen blev placeret på et optagebord, og den er belyst med tre studielamper. Jeg har anvendt et relativt lille blændetal for at understrege den lille dybdeskarphed.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/4, 1/50 sek., ISO 200.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6, PG-2, stativ.
Lys: studielamper (1 x direkte og 2 x softbox)
';
beskrivelse[2]='Når en mariehøne føler sig truet afsondrer den en gullig og meget ildelugtende væske fra sine knæled. Næsten alle har stiftet bekendtskab med dette fænomen i barndommen. Hvis man klemmer en mariehøne let med fingrene, begynder den nemlig at stinke ganske forfærdeligt. Processen kaldes for refleksblødning, og er ikke skadelig for mariehønen. Det er imidlertid en ganske ubehagelig oplevelse for rovdyr, der kaster sig over mariehønen, da væsken både er klistret, ætsende og giftig. Den indeholder alkaloider, der er en fælles betegnelse for stoffer som fx stryknin, morfin og nikotin, der alle påvirker nervesystemet. Væsken er eksempelvis særdeles effektiv som forsvar mod myrer. Man kender desuden eksempler på at fugle kun skal forsøge at spise en mariehøne én gang, hvorefter de aldrig igen er at finde på fuglens menukort.
'+
'Teknik:
'+
'Billedet er en studieoptagelse. Jeg var ved at træne lyslægning af insekter, da jeg opdagede, at mariehønen blev påvirket af de relativt kraftige lysudladninger fra mine studielamper. Pludselig udskilte motivet den ovennævnte væske, der løb fra benene og samlede sig som en dråbe på den side af skjoldet, der var tættest på kameraet. Dermed opstod et interessant motiv.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/16, 1/200 sek., ISO 400.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6, stativ.
Lys: studielamper (1 x direkte og 2 x softbox)
';
beskrivelse[3]='Klæger er primært kendt for deres smertefulde stik. Hunnerne er blodsugende og er primært aktive på lumre dage i juni og august måned. De bruger både syns- og lugtesansen i deres jagt på blodværter. Regnklægen sætter sig ofte på benene eller lige bag anklen. Efter landingen indføres en såkaldt stikklinge samt andre munddele med en stødende bevægelse, og det er noget, der kan mærkes. Den flotte, metalskinnende effekt i øjnene opstår pga. forskellige overfladestrukturer, som bryder lyset på forskellig vis. Mødet med en regnklæg kan være ubehageligt, men det gør den ikke mindre fotogen.
'+
'Teknik:
'+
'Den relativt begrænsede dybdeskarphed er det største problem, når man laver ekstreme næroptagelser. Det næststørste problem er fokus. Der findes ikke noget, der hedder autofokus, når man laver ekstreme næroptagelser. Derfor bliver det særligt kryptisk, når man har med motiver i bevægelse at gøre. Når man fotograferer insekter, skal man vide, hvad man har med at gøre. Insekter bliver påvirkede af temperaturen i deres omgivelser, og når de er kolde, sidder de mere stille. Derfor må de opsøges på tidspunkter, hvor det er koldt uden for. I dette tilfælde tidligt om morgenen.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/22, 1/125 sek., ISO 800.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6, PG-2, stativ.
Lys: CLS, SB-800 og SB-900, fastlys som supplement og fokus assistent.
';
beskrivelse[4]='Edderkoppernes verden er virkelig fascinerende, og springedderkoppernes ikke mindst. De er dagaktive jægere, som lokkes frem af solens varme stråler. Hver sommer kan man opleve dem i haven, hvor de jager på solsiden af husfacader, vindueskarme og lignende. De er i stand til at springe op til 25 gange deres egen kropslængde. De små væsner har særdeles kraftige lemmer, og kan i afsættet nå hastigheder på op imod 80 km/t. Deres særlige øjne er indrettet, så de kan se byttedyret på afstand og planlægge springet. De to store øjne i midten kan sammenlignes med teleobjektiver, som gør det muligt for edderkoppen at ’zoome’ og planlægge sit angreb i mindste detalje.
'+
'Teknik:
'+
'Som det er tilfældet med alle andre motiver i bevægelse, er også edderkopper en udfordring. Hvis man kender lidt til motivets adfærd, er man imidlertid godt hjulpet på vej. Springedderkopper bevæger sig i ryk og stopper ofte op for at orientere sig. Det kræver en del tålmodighed, men hvis man læser deres bevægelser, vil man på et tidspunkt blive i stand til at forudsige med nogen succes, hvornår de stopper op. Når det sker, skal man være hurtig.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/22, 1/200 sek., ISO 640.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6, PG-2, stativ.
Lys: CLS, SB-800 og SB-900, fastlys som supplement og fokus assistent.
';
beskrivelse[5]='Bænkebidere er krebsdyr, der har tilpasset sig en tilværelse på land. De er meget almindelige i Danmark, og findes i stort set alle haver samt visse kældre. De lever af dødt, organisk materiale (detritus), som fx dødt plantevæv og lignende. Derfor kan de være ganske praktiske i haven, hvor de bl.a. hjælper med at nedbryde gammelt træ. Mus, edderkopper og pindsvin æder gerne bænkebidere. Det eneste, der beskytter bænkebideren mod rovdyr, er et skjold, som dækker hele kroppen. Skjoldet er delt i adskillige led, hvilket gør det muligt for bænkebideren at bevæge sig på trods af, at hele kroppen er dækket af ’rustningen’.
'+
'Teknik:
'+
'Bænkebideren var relativt taknemmelig at arbejde med i forhold til nogle af de andre motiver i galleriet. Den havde ingen vinger og kunne dermed ikke flyve. Den havde ingen kraftige lemmer, og kunne dermed ikke springe. Billedet er lavet i et studie, hvor bænkebideren løb rundt på et stykke træ. Jeg ville helt tæt på motivet, og jeg ville fotografere den lige forfra. Da jeg så resultatet stod jeg med en fornemmelse af at se en bænkebider i øjnene for første gang. Det giver dyret en personlighed, som jeg finder forunderlig. Dyrets øjne og skjold ser helt utrolige ud.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/5.6, 1/80 sek., ISO 200.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6, stativ.
Lys: studielamper (1 x direkte og 2 x softbox)
';
beskrivelse[6]='Der findes omkring 100 arter af stankelben i Danmark. De lever primært i fugtige områder i skove, enge og moser, men findes også i de fleste haver og parker. De er aktive fra det tidlige forår og hele vejen igennem sensommeren. Når de bliver voksne, holder de i høj grad op med at tage føde til sig, hvorefter de kun lever for at formere sig og dø.
'+
'Teknik:
'+
'Dette motiv var ekstremt tidskrævende. Stankelbenet er reelt ved at lægge an til landing, og i baggrunden kan man se vingerne, der baskede løs. Jeg måtte være virkelig hurtig på aftrækkeren. Fokus skal lægges manuelt og det var vigtig for mig at få de fascinerende øjne helt skarpe. Det krævede en hel del arbejde. Sveden løb af panden på mig, da dette billede langt om længe kom i kassen. Jeg er sikker på, at stankelbenet var rigtig træt af mig til sidst.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/11, 1/500 sek., ISO 640.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6.
Lys: CLS, 2 x SB-900 suppleret med fastlys (LED-stavlygte)
';
beskrivelse[7]='Mosser er ikke som andre planter. De har ingen rødder og sætter ingen blomster. De kan tåle at tørre helt eller delvist ud. Der findes omkring 400 arter i Danmark. Selvom de fleste kun kender til mosser som irritationsmoment i græsplæner eller som pynt på juledekorationer, kan de være ganske fascinerende, når man kommer tæt nok på. En af mossernes interessante aspekter er deres spredning, som foregår ved hjælp af såkaldte sporehuse. Ved åbningen er sporehuset forsynet med to rækker af tænder (peristomet). Når vejret er fugtigt, krænger tænderne ind over åbningen og lukker sporehuset. Når vejret bliver tørt, glider tænderne til side og sporehuset åbnes, hvorefter sporene kan flyve langt omkring.
'+
'Teknik:
'+
'Dette billede er optaget i skovbunden i Ulfborg Statsskovdistrikt. Der er kun anvendt naturligt lys. Det er optaget sidst på eftermiddagen, hvor solen stod relativt lavt. Sollyset strømmede ind i skoven gennem trækronen, men ramte kun sporadisk. Den mørke baggrund (og den store kontrast), opstå pga. dette spil mellem lys og skygge.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/8, 1/1000 sek., ISO 640.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6, stativ.
Lys: sol
';
beskrivelse[8]='Der er virkelig travlt i skoven, når efteråret kommer. Det stof, som giver bladene deres karakteristiske, grønne farver, hedder klorofyl. Klorofyl danner grundlag for fotosyntesen, og er dermed ekstremt vigtigt, men det koster meget energi for planterne at producere det. Der findes imidlertid også andre farvestoffer, fx røde og gullige (carotenoider). Om efteråret falder bladene af, og for ikke at miste de store mængder klorofyl, der er placeret ude i bladende, bliver stoffet trukket tilbage og ind i grenene. Her bliver klorofyllet oplagret og brugt til at danne nye knopper det kommende forår. Når klorofyllet bliver trukket tilbage, bliver carotenoiderne synlige. Disse koster ikke nær så meget energi at producere, og kan derfor ofres sammen med bladene.
'+
'Teknik:
'+
'Dette billede er en studieoptagelse. Den største udfordring var at få hele bladet skarpt med den lille dybdeskarphed, jeg havde til rådighed. Jeg lagde bladet mellem to stykker glas og anvendte kraftige klemmer, så det blev trykket helt fladt. Lyset kommer fra en studielampe i baggrunden, som gennemlyser bladet. Det giver en meget flot gengivelse af detaljer.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/16, 1/500 sek., ISO 640.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6, PG-2, stativ.
Lys: studielampe og fastlys til at afhjælpe fokuseringen.
';
beskrivelse[9]='Når man begynder at se efter, vil man opdage, er der er fantastiske motiver overalt i naturen. Nogle af disse motiver er utroligt små, og nogle af dem forefindes kun et kort øjeblik. Under projektet var jeg heldig nok til at fange en dramatisk situation, som udspillede sig mellem to meget små insekter. Det er fascinerende, at der på et ganske almindeligt bøgeblad kan udspilles sig samme voldsomme situation mellem et byttedyr og et rovdyr, som man kan opleve på den afrikanske savanne eller andre bedre kendte steder i naturen. Egentlig vidste jeg det i forvejen, men projektet har for mig understreget et vigtigt faktum; at der findes gode motiver overalt for den, der er i stand til at se dem.
'+
'Teknik:
'+
'Det var et utroligt held, at jeg fik dette billede i kassen. Jeg var i færd med at gennemsøge blade for potentielle motiver, da situationen pludselig opstod. Så hurtigt som muligt fik jeg mobiliseret udstyret, lagt fokus (manuelt) og trykket udløseren i bund. Jeg anvendte kontinuerlig eksponering og nåede at optage en serie på 15 billeder, imens jeg ganske forsigtigt flyttede kameraet lidt frem og tilbage. På et enkelt af billederne, som du nu ser her på siden, lå fokus helt rigtigt.
'+
'Udstyr/Indstillinger:
'+
'M, f/16, 1/500 sek., ISO 640.
Makroudstyr: 20 mm på PB-6.
Lys: CLS, 2 x SB-900.
';